Dagligdagen
SÅDAN FOREGÅR DAGLIGDAGEN I MIN PRIVATE PASNINGSORDNING
I min private pasningsordning er hver dag børnenes dag. Dagen starter tidligt for de fleste familier og i min private pasningsordning er børnenes dag rettet ind efter deres rutiner, alder og behov.
- 08.00 – 09.00 – Formiddags-/morgenlur for de mindste ligger ca. her afhængig af behov.
- 09.00 – 09.30 – Her får vi frugt eller brød.
- Resten af formiddagen er der tid til indeleg eller udeliv afhængig af vejret. Det kan være en gåtur med snak om naturen, besøg hos køerne på gartnergården, strandture, cykelture, udflugt til skoven ved Studstrup eller Virup og besøg på legepladsen.
- Når vi er indenfor leger og lærer vi ved sange og sanglege, dans, musik og rytmik, tegne og male, lave perler eller bare hygge på madrassen med en god bog.
- 11.00 – Omkring kl. 11 spiser vi frokost ude eller inde afhængig af vejret.
- 12.00 – er det puttetid. Børnene sover i deres barnevogne indtil de selv vågner.
- Når børnene vågner får de eftermiddagsmad. Typisk spiser vi frugt eller brød.
- Derefter er der fri leg og hygge.
En gang om ugen bestræber jeg mig på at gå en tur over på den pædagogisk ledede legeplads Lykkegården.
Der er både mulighed for at være ude og inde. Ude er der masser af dyr f.eks. heste, kaniner, høns og katte vi kan kigge på, klappe og ae.
I haven kan vi også hilse på pindsvinet Snøfle og frøerne Mary og Frederik og en masse fugle som vi fodrer på foderbræt og i alle de små kroge. I nærområdet er der mange muligheder. Vi kan tage på udflugt med madpakker til skov og strand, grønne områder og flere gode legepladser. Jeg har et stort og dejligt lyst legeværelse, med hyggekroge, legekøkken, udklædningstøj og masser legetøj til alle aldre.
Lyder min private pasningsordning som et sted for jeres guldklump, så er i altid velkomne til at kigge forbi.
Da vi ofte er ude af huset kan i evt. ringe inden på tlf. 61 77 99 22.
Kh. Connie